SEO strategi

Trafik pakken

SEO kursus til selvstændige og SMV

Få mere trafik på din hjemmeside ved at gøre dine eksisterende indsatser SEO-venlige.

Hvis du føler, at du laver content i øst og vest, når du opdaterer din hjemmeside og du egentlig heller ikke ser et opsving i trafikken til din hjemmeside, er dette forløb til dig.

Trafik-pakken er et 5-ugers forløb, hvor du lærer, at gøre dine hjemmesideindsatser SEO-venlige, så du får det fulde udbytte af arbejdet med din hjemmeside.

Klæd din hjemmeside på til at arbejde for dig – så den kan tiltrække potentielle kunder, selv når du er out-of-office.

Lær at styre din hjemmeside mod nye kunder

Denne kursus-pakke kombinerer undervisning og praktik, så du lærer at optimere din hjemmeside, så den får mere trafik fra Google. Det er perfekt til dig, der sælger digitale produkter eller driver en webshop.

Forløbet består af hhv. undervisning, hjemmeopgaver og sparring, så du ikke på noget tidspunkt kommer ud, hvor du ikke kan bunde. Men forbered dig på, at det bliver intenst. I løbet af 5 uger lærer du, at:

  • Finde og implementere de søgeord, der er relevante for din målgruppe
  • Skrive tekster, der fanger din målgruppe
  • Opsætte struktureret indhold, der er læsevenligt for særligt Google
  • Finde relevant data om din målgruppe og markedet og forstå, hvordan du bruger dem strategisk
  • Etablere en god rutine, så du når dine mål med hjemmesiden

Efter forløbet ved du, hvordan du styrer din side mod nye kunder – så du kan hente organisk trafik fra Google.

De 5 uger kogt ned til en lektionsplan:

Få en grundlæggende forståelse for de to mest essentielle pejlemærker for din forretning: Din målgruppe og markedet. 

Du lærer, hvordan du finder og bruger data, der er RELEVANT for din hjemmeside, så du ikke længere skal drifte den i blinde.

Av, det lyder som en stor mundfuld. Men faktisk er det dén mundfuld, der gør at dine indsatser på hjemmesiden, bliver til lækre appetizers fremfor en hel pålægskagemand. 

Du lærer at lægge en plan med udgangspunkt i din målgruppes behov og de søgeord, der vil hjælpe dig med at få mere trafik fra Google.

I uge 3 dykker vi ned i den praktiske opsætning. Du lærer at formulere og strukturere indholdet på din side, så den er attraktiv for dine besøgende såvel som Google.

Så skal din side lakeres, så den skiller sig ud fra mængden i Googles søgevisninger. Vi finpudser dine metadata, du lærer hvordan du skriver metatekster til målgruppens behov og dermed vinder flere klik. Vi kigger på alternative måder at blive vist på Google, samt hvilke der er relevante for din hjemmeside.

I den sidste lektion lærer du at planlægge dine hjemmesideindsatser, så du rent faktisk får det gjort. Dine gode indsatser hen over de seneste 5 uger, skal ikke være forgæves.

Vi presser også citronen og kigger på, hvordan du får det fulde udbytte af det nye lækre indhold på din hjemmeside.

“Fik anbefalet Tenna og kan kun gøre det samme til dig, der står og mangler en der ved det hele vedr. SEO. Vil du optimere og meget mere, har hun en meget struktureret tilgang til opgaverne og i forlængelse af det, føler jeg mig fulgt til “døren” hver gang.

På blot en uge kan jeg se forskel ikke kun i relation til faktiske data men også brugeroplevelsen.”

– Sara Bahr, bestlook.dk

Trafik-pakken indeholder

•  5 lektioner á 1 time
•  Hjemmeopgaver, der guider dig i den praktiske implementering
•  1,5 times support, så hjælpen er lige ved hånden
•  Hjælp til opsætning af Google Search Console, så du kan følge dine resultater

Du får også:
•  Hjælp til teknisk SEO
•  Søgeordsstrategi tilpasset din hjemmeside
•  Optagelser og slides fra alle lektioner

Pris

9.500,-

ekskl. moms

Tekster

Har du spørgsmål?

Det kræver, at du har en hjemmeside og at du selv kan logge ind og navigere bagom din side.

Lektionerne tager ca 1 time pr uge og hjemmeopgaverne tager mellem 1-3 timer. Så sæt gerne 4 timer af om ugen – så vi er sikre på, at din hjemmeside rykker.

Du skal møde op foran din foretrukne skærm. Undervisningen foregår via Zoom medmindre andet er aftalt.

Har du flere spørgsmål? Så skriv til hej@tennalyng.dk – så besvarer jeg dem med glæde.

SEO undervisning

Hjælp til selvhjælp

Trafik-pakken er hjælp til selvhjælp. Din strategi og handlingsplan udarbejdes på aktuelle hjemmesidedata og markedsanalyse, og giver dig redskaberne til at navigere hen mod din målsætning, uanset om det handler om mere eksponering, flere besøgende eller højere konverteringsrate.

Dog skal du vide, at en SEO-venlig hjemmeside er en vedvarende aktivitet, der kræver at du løbende holder fingeren på pulsen.

Hvis du ønsker at outsource opgaverne, så du ikke skal tænke på andet end at passe din forretning, imens din hjemmeside (og jeg) arbejder for dig, kan jeg anbefale et klippekort. Når du siger “go”, går jeg i gang.

Hvad jeg ellers har på hylderne?

Lige dét du har brug for:

Computer | Tenna Lyng - Copywriting

SEO copywriting

For dig, der vil have tekster til din hjemmeside eller digitale produkt, der både engagerer og konverterer.

 

Analyse | Tenna Lyng | SEO copywriting

Undervisning i SEO

For dig, der vil lære hvordan du øger trafikken til din hjemmeside. Få værktøjskassen toptunet til at implementere og vedligeholde din SEO-strategi.

Lup

Google Business Profile

For dig, der har en fysik butik og vil ud til målgruppen i dit lokalområde – helt uden at røre en finger.