8 ideer til indholdsformater
Falder du let i “tekst-fælden?” Og måske endnu værre “essay-fælden”?
Essayfælden giver dig lyst til at fortælle din målgruppe, hvorfor de har brug for dit produkt, baseret på et mere eller mindre ustruktureret talepapir, der handler om din barndom.
Tekstfælden er lysten til at formidle alt via tekst. Nuvel, jeg er biased på nøjagtig dette punkt, men det skal ikke hindre mig i, at vise dig den store fagre verden med andre muligheder for at præsentere dit budskab.
Dit budskab kan nemlig pakkes ind på mange gode måder – og vi ved alle, at en farverig, appellerende indpakning, kan højne de gode forventninger og bidrager til den samlede oplevelse.
Så her får du 8 ideer til indholdsformater, der kan bruges til at understrege dit budskab, så det kommer helt ud til dem på bagerste række.
#1 - Blogpost (subjektiv)
Formatet blogpost er subjektivt, modsat artikler. Blogposts kan bruges til at formidle holdninger, beskrive oplevelser, relaterede events og meget mere. Brug blogformatet som et talerør og en mulighed for vidensdeling baseret på dit værdisæt. Gør du det godt, kan du skabe en stærk relation til din målgruppe.
Klik her for at se et eksempel på en blog.
Du kan også bruge nedenstående formater på din blog.
#2 - Artikler (objektiv)
Brug artikler til at formidle din viden. Artikler kan eksempelvis være casebeskrivelser eller dataindsamling og research. Inkludér kildehenvisninger og eventuelle empiriske metoder.
Husk at artikler er objektive; undgå derfor fraser som “jeg synes” eller “min oplevelse er”. Inden du lægger din tekst online, er det en god ide at gennemgå dine tekster med fokus på ordet “jeg”, da det antyder en subjektivitet, der er forbeholdt blogposts.
#3 - Infografik
En infografik er en samling af illustrationer, diagrammer eller billeder, der giver læseren et overblik over et komplekst emne. Ofte er der ikke særlig meget tekst i en infografik – men husk at beskrive infografikkens indhold i tilhørende tekst, da Google ikke kan se billeder.
#4 - Video
Video en fantastisk metode til at give den besøgende et personligt indblik i det du tilbyder. En video kan bruges i mange sammenhænge: Hvis du vil fortælle om dine værdier, hvis du vil præsentere et produkt eller du vil formidle din viden. Mange gange er en video det gode alternativ til en lang tekst. Husk dog at beskrive videoens indhold med en tekst, så Google kan forstå, hvad dit indhold handler om.
#5 - Guide
De fleste elsker en god guide. En guide er en beskrivelse af, hvordan din målgruppe kommer nærmere deres mål. Start med at lave en brainstorm over de spørgsmål, din målgruppe har, når de kommer til dig. Lav så en guide, der kan hjælpe dem på vej i deres proces.
Guides hjælper dig med at understøtte din viden og introducerer din målgruppe for dit høje niveau af kundeservice. Lav guides på din hjemmeside, der hjælper din målgruppe – og husk at linke til din kontaktside, så de kan komme videre, hvis de har brug for yderligere hjælp.
Herover ser du et eksempel fra ditnavn.nu, der giver 5 tips til at finde sine signaturfarver. Tips er en sød kusine til guides, der i stedet for at give step-by-step vejledning, giver enkeltstående oplysninger om, hvordan man kan komme videre, hvis man sidder fast i en opgave. Tips-formatet er et værdifuldt redskab, der kan løse mange hårdknuder for dine potentielle kunder.
#6 - Øvelser
Øvelser er den praktiske søster til guides. Måske vil du have din målgruppe til at arbejde med noget konkret, for at blive klar til dit produkt eller din ydelse? Konkrete øvelser sætter tankerne i gang hos din målgruppe og hjælper dem videre i deres proces.
Her ser du et eksempel på en refleksionsøvelse af Christine Lego Boye. Du kan læse hele hendes indlæg om professionelle fællesskaber her.
#7 - Billeder/galleri
Vi elsker alle visuelle elementer. Faktisk, så er der så godt som ingen, der vil læse så meget tekst, som det der står på denne side (så, godt gået!). Du kan altid bruge billeder til at understøtte dit budskab. Det kan også være, at dit budskab ligger i dine billeder. I så fald bør du huske at understøtte dem med tekst (og indsætte alt-tekst, så dine billeder bliver søgbare), da Google ikke kan se dine billeder.
#8 - Perspektivering/samling af links
Perspektivering hjælper målgruppen til at se dit budskab i et større perspektiv. Perspektivering kan indgå i alle ovenstående elementer, men kan også oprettes som en side med links til relevante videoer, artikler og statistikker. Husk at oprette links, så de åbner i ny fane, så dine besøgende ikke ledes væk fra din side.
Få sparring og feedback i et stærkt fællesskab
Indeholder reklame.
Nu har du styr på indholdsformaterne, men hvis du har lyst til at hæve niveauet yderligere, har jeg et godt forslag lige her.
Kom i den eksklusive facebookgruppe, Bloggers by Heart Premium, hvor du kan sparre og netværke med andre ambitiøse bloggere. Indehaver, Lise Sommerlund, sørger for at opretholde motivationen ved løbende at dele tips, øvelser og challenges. Jeg har også fået lov til at gæste med et par oplæg, så SEO taler vi også om.
Du kan få alle frynserne og blive en del af et stærkt fællesskab, der engagerer sig i godt indhold, ved at klikke herunder.